Så fik jeg set Silent Hill filmen. Jeg har selv spillet 2eren til hudløshed og det er klart det mest uhyggelige spil jeg har prøvet. Jeg fik da choks da monstrene sprang ud i hovedet på en i Doom 3 og da aberne kom springende i System Shock 2, men intet er, for mig, som Silent Hill spillene. Her opbygges uhyggen i den mest perfekte gyserfilmsstil. Musikken, sceneriet, lydene, dialogerne, er alt sammen med til at opbygge gysene og i modsætning til de andre gyserspil advares man om at der er fare på færde. Ens radio går amok og det er netop forventningen og visheden om at der er alskens makabre skabninger lige om hjørnet, som gør spillet skide uhyggeligt. Jeg ved selvfølgelig ikke om andre har samme holdning, men det var i hvert fald med disse meninger og erfaringer jeg begav mig ind i biografen.
Jeg forventede ikke det store da jeg satte mig i biografsædet, regnede ikke med en dybdegående historie, håbede bare man nogenlunde havde været i stand til at overføre noget af uhyggen fra spillet, til det store lærrede, og det lykkedes til et vist punkt.
For det første har man brugt samme musik og så godt som samme lydeffekter som i Silent Hill (2). Genialt valg da musikken er en helt afgørende faktor når uhyggen opbygges i spillet. Det må selvfølgelig have givet en anden følelse for de, som ikke har prøvet spillet, men uanset passer musikken sindssyg godt til spillet. Jeg er ikke den store musiknørd og er ikke i stand til at definere genren, musikken er meget dyster og ret speciel, og engang imellem slåes der over til rytmiske lyde a'la congas-trommer, som om der spilles direkte på de hegn, metalrør og rustne vægge, som det parallelle helvedesunivers i Silent Hill består af. Musikken er altså, efter min mening, på plads og passer perfekt.
Da jeg havde set traileren var jeg lidt bange for at man bare ville bruge de forskellige monstre til chok-øjeblikke, men det syntes jeg nu ikke der blev gjort. Første skrækscene, hvor Rose vender sig om og ser den her forbrændte, forvredne barne-skabning var jeg ikke rigtig chokeret, men da så skabningen begynder at skrige helt sindssygt, hvilket jeg først troede var Rose, fik jeg fandme en chok. Lige der følte jeg kuldegysninerne helt nede fra tæerne og helt op i nakken. Derefter blev det dog også lidt småt med de rigtig uhyggelige gys, og mere Saw-agtigt. Clinton på toilettet var klamt, også de han var i live, hvor lydene igen blev brugt godt, men ikke decideret uhyggeligt. Pyramidefyren, som automatisk giver en myrekryb efter selskab med ham i Silent Hill, var heller ikke nær så uhyggelig som han var i spillet, hvor man nærmest krøb væk bare man så hans skikkelse. Han var mere eller mindre så klam og makaber, som i spillet, scenen foran kirken hvor han samler Anna op, river tøjet af hende og derefter flår hendes hud af, tror jeg ikke nogen vil glemme lige foreløbig.
Filmens scenerier er også utrolig godt kopieret fra spil-udgaverne, og hvorfor ikke kopiere dem når nu de fungerer så godt i spillene. Man genkender let de rustne hegn, som går igen overalt, og den rustne farve som dækker alle mure. Selve overgangen til helvedesverdenen var fedt lavet, jeg kan ikke huske om det var præcist samme måde i spil nr. 2, og kan ikke udtale mig om det var sådan i 1eren (hvilket, såvidt jeg har forstået, meget er den spiludgave som filmen er baseret på).
CGIen er brug rigtig godt, det er ikke det mest fantastiske jeg har set, men det er fuldt ud acceptabelt og skabningerne er troværdige, så meget det nu er muligt. Især overgangen til helvedesverdenen er utrolig flot lavet.
Historien var fin nok, man fik forklaret langt mere end i spil nr. 2 og den var passende makaber. Jeg ved ikke/kan ikke huske hvor ondskaben kommer fra i spillene og at det var den lille pige som ville have hævn var vel en fin nok forklaring. Som sagt forventede jeg mig ikke det store af historien. Det var også rart nok at alt ikke blev forklaret, i typisk Silent Hill stil, altså hvorfor Rose og Sharon forblev i den parallelle verden.
7,5/10 fordi filmen har sine uhyggelige øjeblikke, en nogenlunde historie og allermest fordi man det meste af tiden virkelig føler at personerne er i Silent Hill, som vi kender den.
Personlig: 7,5/10
iMDB: 6,6/10
MetaCritic: 3/10 (pff)
I knew nothing about this movie when I found it in some random bargain bin. I tried to watch it, was too tired and fell asleep. After postponing a complete viewing for several weeks I finally saw it yesterday, and was thrilled! Robert Downey Jr. is brilliant in the role as the main character (and narrator), Harry Lockhart, a thief from New York, who by coincident is invited to Los Angeles, to become an actor. He is then whirled into a plot about a murdered millionaire’s daughter, that doesn’t seem as simple as one might think, and joins up with “Gay Perry”, played by Val Kilmer, and Harmony Faith Lane, played by Michelle Monaghan, to solve the mystery about the murdered girl.
